|
NOBEL arkitekter deltog i den indbudte totalentreprisekonkurrence om en ny svømmehal i Dragør. Den nye svømmehal knytter sig direkte til den eksisterende Hollænderhal, der fremstår markant i det flade landskab på Amager.
Bygningen er arkitektonisk udformet som en ramme, der udføres med lyse betonelementer. Mod ankomstarealet åbner bygningen sig med et stort glasparti og synliggør hermed aktiviteterne i svømmehallen og medvirker til at markere det samlede idrætsanlæg i bybilledet.
Den bygningsmæssige ramme samler alle funktioner, og selve svømmehallen er udformet med et traditionelt 25 meter svømmebassin, springbassin og varmtvandsbassin.
Bygherre: Dragør Kommune
År: 2005
Areal: 2.200 m2
Arkitekt: NOBEL arkitekter a/s
Ingeniør: ISC A/S
|