image

Konkurrenceforslaget respekterer og bygger videre på den nuværende bygningsmæssige komposition og arkitektoniske stemning, som blev skabt af arkitekt Thomas Havning i 1955. Et centralt element i projektet er en ny agora, som overdækker det nuværende gårdrum. Agoraen knytter hele bygningsanlægget sammen til en velfungerende helhed, og der skabes et nyt rummeligt og fleksibelt samlingsområde midt i gymnasiet.

Overdækningen af gårdrummet afsluttes i et kurvet forløb, som frigør sig fra de nuværende bygningers forskellige retninger. Formen danner overgang til udearealerne, som består af gårdrummet omkring de store platantræer, en frodig have mod syd og en ny attraktiv taghave over agoraen.

Mellem de eksisterende gymnastiksale udgraves der for en ny stor idrætshal, som rumligt udgør en fortsættelse af agoraen. Den nye idrætshal bliver sammen med den nuværende samlingssal Falkonergårdens fremtidige multianvendelige samlingsrum.


Bygherre: Falkonergårdens Gymnasium
År: 2011
Areal: 9.600 m2
Arkitekt: NOBEL arkitekter

Falkonergårdens
Kontakt Projekter Tegnestuen Aktuelt #1#2#3#4#5#6
Tilbage
Tilbage