image

NOBEL arkitekter deltog i den åbne internationale konkurrence om den nye arkitektskole i Aarhus. Forslaget blev highlightet blandt de 230 indkomne projekter.

Arkitektskolen placeres langs banelegemet og organiseres omkring den grønne kile, så der skabes en naturlig sammenhæng med områdets infrastruktur, landskab og de eksisterende bygninger. Hermed virkeliggøres drømmen om at skabe en visionær bypark, hvor Arkitektskolen og Godsbanen kan udvikles til et kreativt kraftcentrum, som vil være i dialog med byen.

Den nye skole er disponeret med fire fleksible enheder, der forskyder sig rytmisk langs den grønne kile. Enhederne fremstår som åbne og tidløst formede rammer, der understøtter visionen om et levende og kreativt studiemiljø. Som en del af den grønne kile etableres der en ny rekreativ kanal, som har form efter de oprindelige jernbanespor, og hermed fortælles historien om områdets tidligere anvendelse.


Bygherre: Kulturministeriet og AARCH
År: 2016 – Åben international arkitektkonkurrence
Areal: 17.000 m2
Arkitekt: NOBEL arkitekter

NEW AARCH
Kontakt Projekter Tegnestuen Aktuelt #1#2#3
Tilbage
Tilbage