|
Segment 3 er en del af Danmarks Radios nye multimediehus. Bygningen rummer DR’s administration, Københavns Radio, møde- og undervisningsrum samt medarbejderrestaurant.
Bygningen er disponeret med en fleksibel og dynamisk grundplan, der er udformet med to store grønne haverum mod vest og nord. Bygningens rumlige omdrejningspunkt og mødested er et stort centralt atrium, der spænder over fire etager.
Facaderne på den seks etagers høje bygning er udformet med en dobbelt glaskonstruktion, hvor den ydre glasskærm omslutter hele bygningen. Glasskærmen danner en krystallinsk helhed, der indgår i en effektfuld arkitektonisk dialog med Jean Nouvels Koncerthus.
Bygherre: Danmarks Radio
År: 2003 - 2006
Areal: 16.500 m2
Arkitekt: NOBEL arkitekter a/s i samarbejde med Gottlieb & Paludan A/S arkitekter MAA
Ingeniør: RAMBØLL A/S
Kunstner: Malene Landgreen
|