|
Den nye kontorejendom opføres som et langstrakt volumen i fem etager. Bygningen følger byens linier og struktur, så karreen mellem Borups Allé, Nordre Fasanvej kan afsluttes naturligt ud mod Bispeengbuen og højbanen.
Bygningens gavle fremstår med store glasarealer, der åbner sig mod omgivelserne. Derved vil huset få et imødekommende ansigt mod Bispeengbuen i begge retninger, når man færdes i bil til og fra byen. I døgnets mørke timer vil de to glasgavle lyse og understrege byggeriets markante placering i bybilledet.
Langsiderne fremstår mere lukkede og danner arkitektonisk kontrast til de transparente og glasindklædte gavlpartier.
Bygningen danner med sin form en effektiv støjskærm ud mod den trafikerede Bispeengbue og får herved en positiv miljømæssig betydning for hele området. Byggeriets placering i forhold til verdenshjørnerne betyder endvidere, at der ikke skabes uheldige skyggevirkninger i forhold til de omkringliggende bebyggelser.
Bygherre: Falck Danmark A/S
År: 2008
Areal: 7.500 m2
Arkitekt: NOBEL arkitekter a/s
Totalentreprenør: KPC-BYG A/S
|